Folegandros
Folegandros er et relativt nyt rejsemål og derfor noget mere fredelig og uberørt, sammenlignet med sine naboøer – dog ser den storslået ud med sine markante klipper og marmorbjerge, som tiltrækker tusindvis af fotografer og kunstnere år efter år. Hertil flygtede mange Grækere under militærdiktaturet i 60-70’erne, fordi de søgte ly bag ”kastro”, en borg som ligger højt over havet i Folegandros by med bagsiden af husene vendt indad mod havet – derfra øgenavnet ”den uindtagelige ø”!
Vi anbefaler at man bor nær eller i selve Folegandros By, Chora. Her er mest levende med flere torve, handelscentre samt en smuk udsigt fra de mange tavernaer og caféer.
Lidt syd for hovedbyen ligger havnebyen Karavostassi, som også huser flere strande, såsom Vardhia og Loustria, ligesom der findes strande på vestsiden af øen også.
Folegandros er for dem der vil have en stille og fredelig naturoplevelse i lokale omgivelser. Her er gode vandre muligheder og smukke udsigtspunkter – f.eks Panaghia kirken og ”Den Gyldne Hule” Chrysospiliá med de virkelig smukke farver i stalagmitterne og stalaktitterne.
Transport: Fly til Athen, fra Athen med båd fra Piræus havnen til Santorini, ca. 4,5 timer med hurtigfærgen, ca. 9 timer med langsom færge. Herfra båd til Folegandros, ca. 2 timer. Også mulighed for indenrigsfly til Santorini og derfra videre med båd. Det er svært at komme hertil, men oplevelsen værd!
Godt Tip: Sidste overnatning i Athen så man ungår færgeforsinkelser! Kombiner med Santorini, nu du alligevel er i området, må du ikke gå glip af vulkanøen!. Kombiner evt med nogle flere overnatninger i Athen!